Cobra-rummet ved Sophienholm 2018
”Jordforbindelse”
Cobra-rummet ved Sophienholm er ramme for Cobra-loftet, som blev flyttet fra kunstakademiets weekendhytte i Bregnerød i
1969. Cobra-loftet hænger tungt og mørkt i loftet i den forhenværende staldbygning. I en spejling og en kontrast til det, har jeg
taget aftryk af græstørven med gips og installeret gipspladerne æterisk svævende 10 cm over gulvet, under det mørke loft.
Væggene i rummet har jeg behængt med afdækningsplast, som associerer til ombygning og drivhus. Det hele tipper lidt, hvad er
op og ned, uden og inde, væksthus eller fri natur?
I min undersøgelse ønsker jeg at mærke naturen mest muligt ufiltreret, ved at inddrage naturen i udstillingsrummet og ved
nærmest at lægger mig hen over den, mærke efter og tage aftryk. I dette tilfælde tager jeg aftryk med gips, med akrylfarve på
papir og med karbonpapir tager jeg gnubbeaftryk. Udstillingen er et slags laboratorie-væksthus, ved siden af Sophienholms
allerede eksisterende væksthus, hvor jeg sammen med publikum er spørgende om vores eksistens med naturen og vores
jordforbindelse.